Øresunddirekt er en dansk-svensk informationstjeneste.
Siden år 2000 har Øresunddirekt formidlet offentlig information fra myndigheder til svenske og danske privatpersoner samt virksomheder på tværs af Øresund. Informationskontoret kan blandt andet hjælpe med at besvare spørgsmål, som vedrører arbejdsmarket, jobsøgning, skatteregler, social sikring for folk som pendler mellem Sverige og Danmark, m.m.